Frisk grøn smoothie – endnu en…

Jeg er inde i en periode, hvor min mad ikke kan blive frisk nok (læs syrlig). Det gælder for min aftensnack, men særligt for min morgenmad. Jeg har i ugevis levet på denne grønne sag med små variationer dog. Den minder lidt om få-din-bladgrønt-smoothie, som jeg tidligere har præsenteret jer for. Men denne er langt mere… jaaa frisk 🙂 så den er klart min favorit lige nu.IMG_2490[1]

Det skal du bruge (bliver til ca. 1,2 liter):

  • 3-4 kugler frossen spinat (spinat er vidunder-grøntsagen. Den er rig på B2-, B3-, C- og E-vitamin, folat, kalcium, zink, magnesium og fibre. Spinat bidrager til at bekæmpe cancerceller i bl.a. mave/tarm, livmoderhals, bryst og lungevævet. Og beskytter mod hjertesygdomme)
  • 1 citron (behøver jeg at sige det: C-vitamin! som styrker kroppens immunforsvar og værner mod virus og bakterier. Lad gerne noget af skrællen blive siddende, da olien i skrællen hjælper din lever med at detoxe ekstra godt. OBS brug kun økologiske og ikke-overfladebehandlede citroner)
  • 1 lille romaine salat eller 1/2 stort (bladgrønt indeholder letoptagelige basedannende mineraler: calcium, magnesium, jern m.fl.)
  • 1/2 fennikel eller 2 stængler bladselleri (fennikel er rig på A- og C-vitaminer samt folinsyre, jern og zink, bladselleri A, B, og C-vitamin og af mineraler kalium og fosfor)
  • 15 cm agurk (H2O, H2O, H2O og så skulle agurk være god for fordøjelsen,vanddrivende, fedtnedbrydende og med til at forebygge nyre-galdesten. Brug gerne stilken hvis den er på og lad for guds skyld være med at skrælle agurken inden. Lige som gulerødder og æbler sidder det meste af det gode i skrællen.)
  • 2 spsk afskallede/eller hele hampefrø (frøene er meget næringsrige og har et højt proteinindhold)
  • 2 spsk chiafrø (rig på omega 3 og fibre)
  • 2 spsk hørfrøolie/kokosolie eller andet sundt fedt fx 1 avokado (fedtsyrer er nødvendige for at kroppen kan fungere normalt. Hørfrøolien har et godt forhold mellem omega 3 og omega 6)
  • 1 spsk hybenkernepulver (meget rig på c-vitamin og fibre)
  • 400 ml vand eller anden væske du synes er godt fx en kop kold grøn te. Du kan variere mængden alt efter om du er til en fyldig eller mere vandet smoothie – jeg er mest til det sidste særligt når det skal fungere som morgenmad.

Hørfrøolie og chia

Det gør du:

Vask dine grøntsager og put det hele i vitamixen og giv den max gas i 1 – 1 1/2 minut. Nyd smoothien med det samme eller gem en rest til formiddagssnack. Jeg gemmer et glas i køleren til kæresten og drikker ellers resten selv ved siden af et kogt æg. Sådan er min morgenmad for tiden.

Reklamer

One thought on “Frisk grøn smoothie – endnu en…

  1. Pingback: Rødbede-detoxeren | felbyen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s