Quinoa patties

Quinoa pattiesAv disse patties er godt nok gode! De er lavet på en bund af quinoa og æg og kan herefter kombineres med et væld af smagsvarianter. I denne opskrift har jeg brugt frisk spinat, gede-feta og sesamfrø. Men du kan fint erstatte med dine egne ingredienser eller rester fra dagen før fx bagt græskar.

Når jeg koger quinoa, laver jeg tit hele posen med det samme. Så har vi i køleskabet til en salat eller disse patties lige til at nuppe, når vi kommer sultne hjem efter arbejde eller træning. Den kogte quinoa kan holde sig i en lille uge på køl.

De er bedst lune, men kan sagtens bruges som en snack til madpakken eller efter træning. Quinoa er elsket for sit høje proteinindhold, sin neutrale smag og er spækket med omega3, som er godt for din hjerne, dit hjerte og holder inflammation nede.

quinoa pattiesDet skal du bruge:

2 æg

250 g kogt quinoa (sort, gul eller rød)

50 g gedefeta skåret i små tern

1 håndfuld frisk hakket spinat

1/4 dl sesamfrø

1 spsk boghvedemel eller andet mel

salt og peber

Det gør du:

Hak spinaten og skær fetaen i  små tern. Pisk æggene og rør alle ingredienserne i. Afhængig af hvilke ingredienser du bruger, så kan du tilsætte lidt mere mel eller en spsk loppefrøskaller, hvis dejen er for våd. Er den for tør, så tilsæt et æg mere.

Steg i olivenolie eller smør ved medium varme ca. 3 minutter på hver side.

Butternut squash suppe

Suppe. Det er nemt, billigt, hurtigt og du har oftest til dagen efter eller til nedfrysning. Særligt græskar-suppe har min kærlighed, med sin milde bløde smag og flotte orange farve. I denne opskrift gør jeg brug af Butternut squash, men du kan sagtens bruge almindelig græskar fx hokkaido.

IMG_9460

Butternut squash minder meget om græskar, men er det man kalder en vinter squash og er i familie med agurk og melon. Butternut er særlig rig på beta caroten (det giver den flotte orange farve), som omsættes til A-vitamin i kroppen, som igen bruges til at bevare et godt syn og fremmer sund hud. Squashen indeholder også C-vitamin, som hjælper sårheling, ardannelse og giver smidig hud. Den er også rig på mineralet kalium, som i mangeltilstand forårsager træthed, irritabilitet og forhøjet blodtryk. Kalium fremmer normal vækst af kroppen og anses for at være en elektrolyt, der understøtter kroppens væskebalance og celle-udvikling. Endelig er squashen rig på fiber, som giver dine tarme noget at arbejde med og dermed forbedrer din fordøjelse, reducerer forstoppelse og fremmer følelsen af mæthed.

IMG_9452Det skal du bruge (ca. 4 personer):

1 butternutsquash

1 løg

2 fed hvidløg

1 spsk olivenolie

Havsalt og friskkværnet peber

1 spsk korianderfrø

1 spsk spidskommen

1 spsk nigellafrø (kan udelades)

75 ml grønsagsbouillon

1/4 frisk chili

Evt. lidt citronsaft

Det gør du:

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær butternut squashen i mindre stykker og fjern kernerne. Sammen med groft hakket løg og hvidløg lægges squashen i en bradepande, dryp med olie og krydr med salt og peber og bag det i ovnen i ca. 20 minutter.

Rist korianderfrø, nigellafrø og spidskommen på tør, hed pande.

Kom løg og squash i en suppegryde, hæld bouillon ved og lad det koge sagte. Smag til med chili og ristede krydderier. Kog ca. 10 minutter og blend i vitamixen.. Smag til med salt, peber, chili og citronsaft.

Du kan servere den med kikærter (som jeg har gjort på billederne her), groft brød, kyllingestykker eller creme fraiche og frisk koriander.

IMG_9456

Nøddebrød palæo-style

DSCF3493Det skal du bruge:

  • 150 g solsikkefrø
  • 125 g mandler
  • 70 g hørfrø
  • 50 g hasselnødder eller valnødder
  • 2 spsk chiafrø
  • 2 spsk loppefrøskaller
  • 1 tsk salt
  • 4 dl vand

DSCF3470Det gør du:

Mal solsikkefrø og mandler til mel (jeg bruger en gammel elektrisk kaffemaler). Mix alle tørre ingredienser godt og tilsæt vandet. I starten er blandingen meget våd, men lad den stå i ca. 30 min og det hele samler sig pga chia-, hørfrø og loppefrøskallerne.

Hæld blandingen i en bageform beklædt med bagepapir (eller brug en silikoneform). Bag i ca 70-80 min ved 180 grader. Brødet skal køle helt ned før det skæres og bedst hvis det kan hvile natten over.

Mos, ærter og kammuslinger

IMG_3134Kom sent hjem fra yoga og skulle bare lave noget hurtig aftensmad. Mos, ærter og kammuslinger. Lidt mærkelig sammensætning måske, men det blev faktisk ret godt! Jeg havde mosen fra dagen før – lidt snyd, men den tager ikke lang tid at lave.

Ærter har et højt fiber- og proteinindhold, som gør, at blodsukkeret ikke ryger for hurtigt i vejret. Ærter indeholder en række gode vitaminer. Særligt K- og B-vitaminer. K-vitamin er vigtigt for at forankre calcium i knoglerne og B-vitaminer (herunder folat/folinsyre) er gode til særligt stressede perioder, hvor din krop bruger løs af B-vitaminer.

Det skal du bruge (1 pers.):

2-3 skiver bacon

10-12 små / 6 store kammuslinger

1 spsk smør til stegning af kammuslinger

100 g frosne ærter

Pastinakmos 

IMG_3131Det gør du:

Hæld kogende vand over de frosne ærter og lad stå i ca. 5 min. Så er de klar til brug.

Steg bacon. Et godt fif er, at lægge det rå bacon på en kold pande og lad det varme op sammen med panden. Det gør at fedtet fra baconen langsomt smelter og derved steger skiven mere ensartet.

Steg kammuslingerne på en meget varm pande ca 2 min på hver side i smør.

Anret med pastinakmosen i bunden, ærterne, kammuslinger og drys med bacon. Og hvis du har lyst så prøv med nogle dråber hørøget rapsolie ud over.

IMG_3135

Chicken nuggets

DSCF3408Mmmhmm! nuggets er en af vores favoritter i øjeblikket. De er nemme, du ved hvad de indeholder til forskel for købe-nuggets, du kan selv bestemme din flavor og så kan de gemmes til madpakken – jeg har sågar spist dem til mine morgenæg. Her serveret med hokkaido-fries og spidskålssalat.

Her er min grundopskrift – men den varierer alt efter lyst og hvad vi har i krydderiskuffen.

Det skal du bruge (2-3 pers):

1 pk øko-kylling ca 250 g

1 æg

75 g mandler

75 g cashewnødder

1 tsk af hver: ramsløgpulver, paprika, stødt spidskommen, chilipulver (byt gerne ud med nogle krydderier du kan lide)

1 tsk salt

Det gør du:

Rist nødderne på panden så de udfolder deres aroma og hak dem herefter i blenderen med krydderierne. Skær kyllingen i mundrette stykker og pisk ægget i en skål. Vend kyllingestykkerne i ægget og derefter i nøddeblandingen. Pres lidt så nøddeblandingen sidder fast. Placer stykkeren på en bageplade og tilbered i ovnen ca. 30 min på 160 grader. Det var da nemt ikke?DSCF3155 DSCF3157 DSCF3160

Pastinakmos og ramsløgpølse

IMG_3155Efterårsvejr med rusk og regn og vinter lige om hjørnet – så skal der mos og fede pølser på bordet!

Det skal du bruge (2 pers.):

4 pastinakker

40 g smør (eller mere)

Salt

4 pølser (fx økologiske fra Aalbæk med ramsløg som er uden gluten, nitrat og laktose)

IMG_3157Det gør du:

Skræl pastinakkerne og skær dem ud i mindre stykker. Kog i ca 10-15 minutter til de er møre. Si kogevandet fra, men gem en god sjat til at tynde mosen med. Blend pastinakken og smør og tilsæt undervejs lidt af kogevandet til den ønskede konsistens opnås. I mellemtiden steges pølserne på panden (eller grillen, hvis du er fræk).

Serveret her med pandestegte svampe og frisk timian. Du kan også peppe det op med frisk grønt fx tyndt snittet grønkål med olie/eddike-dressing.

Blomkålssuppe uden mælk

IMG_3092Når det er koldt i vejret skal der noget varmt på bordet – og i min mave! Og hvad bedre end cremet blomkålssuppe. Husk at få din kål – særligt nu hvor den er stor og sprød.

Jeg laver altid ekstra da det så nemt at fryse ned og tage frem når man har brug for en god varmende skål suppe.

IMG_3080

Det skal du bruge:

1 blomkålshoved

1 løg

3 fed hvidløg

1/2 liter vand og evt. 1/2 dl kokosmælk ellers lidt mere vand.

1 spsk baconfedt eller bouillon af en art

80 g cashewnødder

1-2 tsk salt

1 spsk hvidvinseddike

Det gør du:

Skær blomkålen i mindre stykker og hak hviløg og løg. I en stor gryde smelter du baconfedtet (hvis ikke du lige har stegt bacon til topping) og tilsætter olivenolie – bare medium varme. Tilsæt hvidløg og løg og giv det lidt varme. Herefter tilsættes blomkålen og væden. Lad simre i ca. 30 min. alt afhængig af hvor store stykker du har skåret blomkålen – men den skal være helt mør.

IMG_3083

Imens hakkes cashewnødderne helt fint (gerne i en kaffemølle – det er det nemmeste synes jeg).

IMG_3086Tag gryden af blusset og lad det køle lidt ned inden det i passende portioner hældes på vitamixen og blendes helt fint sammen med nødderne. Kør den til din ønskede konsistens og tilsæt evt. 1 spsk hvidvinseddike. Det samler smagen og giver modspil til kokosmælken. Er den blevet for kølig efter blendingen, så op i gryden og på komfuret nogle minutter. Husk at smage til med salt.

IMG_3087

Som topping kan du bruge ristede sesamfrø, bacon eller nogle gode dråber hørøget rapsolie (min er købt i Mad og Vin i Magasin).

IMG_3085

IMG_3091