Gå agurk!

Læskende agurke-juice til at klare sommervarmen. Nem, forfriskende og selvfølgelig sund! Drik den i stedet for et glas vand. Du kan også prøve at fortynde den med danskvand eller måske bobler, hvis bølgerne går højt en sommeraften. 
Agurk

Det skal du bruge:

1/2 agurk

2-3 isterninger

1/2 lime

krydderurter (jeg er glad for timian eller mynte i min)

DSCF3312

Det gør du:

Op i Vitamixen med det hele og blend i 1 minut. Tilsæt herefter danskvand, hvis du er til det. Men den kan sagtens drikkes uden – det gør jeg for det meste.

Sommersalat

Sommersalat med friskt sommergrønt. Brug den til grillretter eller som frokostsalat.

SommersalatDet skal du bruge (1 pers):

Spidskål (ca. 1/4 af et mellem hoved)

Radiser (5 stk)

Grønne asparges (3-4 stk)

Ærter (afbælg ca 10 stk)

1/4 agurk

Frisk gedeost ca. 30 gDSCF3283

Det gør du:

Snit grønt i passende størrelser – se her for spidskålen. Vend gedeosten med den skyllede spidskål først og sørg for at osten bliver godt fordelt. Vend de øvrige grøntsager i og smag til med salt og peber. Drys evt. med hakkede ristede mandler. Mums!

Salaten blev til forleden dag, da jeg grillede med min veninde i sommervarmen. Der blev talt mad og mænd, og hvor tom byen er, når alle drager til Roskilde. Det bliver godt at få jer hjem igen 🙂
DSCF3297

Frisk grøn smoothie – endnu en…

Jeg er inde i en periode, hvor min mad ikke kan blive frisk nok (læs syrlig). Det gælder for min aftensnack, men særligt for min morgenmad. Jeg har i ugevis levet på denne grønne sag med små variationer dog. Den minder lidt om få-din-bladgrønt-smoothie, som jeg tidligere har præsenteret jer for. Men denne er langt mere… jaaa frisk 🙂 så den er klart min favorit lige nu.IMG_2490[1]

Det skal du bruge (bliver til ca. 1,2 liter):

  • 3-4 kugler frossen spinat (spinat er vidunder-grøntsagen. Den er rig på B2-, B3-, C- og E-vitamin, folat, kalcium, zink, magnesium og fibre. Spinat bidrager til at bekæmpe cancerceller i bl.a. mave/tarm, livmoderhals, bryst og lungevævet. Og beskytter mod hjertesygdomme)
  • 1 citron (behøver jeg at sige det: C-vitamin! som styrker kroppens immunforsvar og værner mod virus og bakterier. Lad gerne noget af skrællen blive siddende, da olien i skrællen hjælper din lever med at detoxe ekstra godt. OBS brug kun økologiske og ikke-overfladebehandlede citroner)
  • 1 lille romaine salat eller 1/2 stort (bladgrønt indeholder letoptagelige basedannende mineraler: calcium, magnesium, jern m.fl.)
  • 1/2 fennikel eller 2 stængler bladselleri (fennikel er rig på A- og C-vitaminer samt folinsyre, jern og zink, bladselleri A, B, og C-vitamin og af mineraler kalium og fosfor)
  • 15 cm agurk (H2O, H2O, H2O og så skulle agurk være god for fordøjelsen,vanddrivende, fedtnedbrydende og med til at forebygge nyre-galdesten. Brug gerne stilken hvis den er på og lad for guds skyld være med at skrælle agurken inden. Lige som gulerødder og æbler sidder det meste af det gode i skrællen.)
  • 2 spsk afskallede/eller hele hampefrø (frøene er meget næringsrige og har et højt proteinindhold)
  • 2 spsk chiafrø (rig på omega 3 og fibre)
  • 2 spsk hørfrøolie/kokosolie eller andet sundt fedt fx 1 avokado (fedtsyrer er nødvendige for at kroppen kan fungere normalt. Hørfrøolien har et godt forhold mellem omega 3 og omega 6)
  • 1 spsk hybenkernepulver (meget rig på c-vitamin og fibre)
  • 400 ml vand eller anden væske du synes er godt fx en kop kold grøn te. Du kan variere mængden alt efter om du er til en fyldig eller mere vandet smoothie – jeg er mest til det sidste særligt når det skal fungere som morgenmad.

Hørfrøolie og chia

Det gør du:

Vask dine grøntsager og put det hele i vitamixen og giv den max gas i 1 – 1 1/2 minut. Nyd smoothien med det samme eller gem en rest til formiddagssnack. Jeg gemmer et glas i køleren til kæresten og drikker ellers resten selv ved siden af et kogt æg. Sådan er min morgenmad for tiden.

Detox smoothie

Detox smoothieGod til dagen-derpå eller som en daglig eftermiddagssmoothie til at detoxe din lever for affaldsstoffer.

Det skal du bruge:

  • Lille rødbede vasket og enderne skåret af
  • Halv citron uden skræl (lad dog gerne det hvide sidde på da det indeholder mange fibre)
  • Halvt æble med kerne og det hele (hvis du har en god blender) Se hvad jeg anbefaler her
  • En stang selleri
  • En kvart agurk
  • Lille håndfuld spinat
  • En stor håndfuld persille
  • Vand til ønsket konsitens

Blend det hele og nyd.