Nemme glutenfrie boller

Boller er et hit hjemme hos os – særligt til eftermiddagsteen, når Herman kommer hjem fra vuggestue. De bliver spist nybagte bare med smør på eller med en god frisk gedeost.


Det skal du bruge:

  • 200 g glutenfri mel (jeg blander oftest majs-, hirse- og boghvedemel)
  • 4 spsk loppefrøskaller
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 4,5 dl vand
  • 60-70 g valgfri kerner og frø (fx hørfrø, sesamfrø, solsikke- og græskarkerner)

Det gør du:

Mix de tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt vandet og rør godt til der ikke er klumper. Det ser lidt vandigt ud, men loppefrøskallerne skal nok suge vandet til sig. Lad blandingen stå i ca. 10 min til den er blevet sammenhængende. Tænd i mellemtiden ovnen på 200 grader.

Klat blandingen ud på et stykke bagepapir med røreskeen i ca. 7-9 boller. Bag dem i ovnen i ca. 40 min.

 

Reklamer

Palæo boller


IMG_1704

Glædelig jul – håber I har haft en dejlig en af slagsen!

Kender I det, at man nogle gange bare kan få ustyrlig lyst til lune hjemmelavede boller? Sådan har jeg det i hvert fald ind imellem. Og så er det godt, at de stadig kan laves glutenfri og med lavt GI (glykæmisk index). Prøv disse som kan bruges både som frokostboller eller snackboller med hjemmelavet nutella.

Det skal du bruge:

1 dl kokosmælk

4 æg

1/2 dl solsikkekerner

1/2 dl græskarkerner

1/2 dl hørfrø

1/2 dl sesamfrø

1/2 dl chiafrø

3 spsk fiberHUSK/loppefrøskaller

2 tsk bagepulver

1 tsk salt

IMG_1688
IMG_1689

Det skal du gøre:

Tænd ovnen på 200 grader. Blend kerner og frø til mel og vend det med bagepulver og salt. Mix æg og kokosmælk og rør derefter melblandingen heri. Lad dejen hvile i 5 min og form ca. 10 boller som bages i ca. 15-20 min.

IMG_1691

IMG_1705

 

Bagte disse skønne boller forleden dag – men med spinat! Det var altså et hit. Og som bonus holder de sig friske lidt længere. Her serveret med hjemmelavet nutella – mums.

 

Palæobolle og nutella