Nemme glutenfrie boller

Boller er et hit hjemme hos os – særligt til eftermiddagsteen, når Herman kommer hjem fra vuggestue. De bliver spist nybagte bare med smør på eller med en god frisk gedeost.


Det skal du bruge:

  • 200 g glutenfri mel (jeg blander oftest majs-, hirse- og boghvedemel)
  • 4 spsk loppefrøskaller
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 4,5 dl vand
  • 60-70 g valgfri kerner og frø (fx hørfrø, sesamfrø, solsikke- og græskarkerner)

Det gør du:

Mix de tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt vandet og rør godt til der ikke er klumper. Det ser lidt vandigt ud, men loppefrøskallerne skal nok suge vandet til sig. Lad blandingen stå i ca. 10 min til den er blevet sammenhængende. Tænd i mellemtiden ovnen på 200 grader.

Klat blandingen ud på et stykke bagepapir med røreskeen i ca. 7-9 boller. Bag dem i ovnen i ca. 40 min.

 

Nemme pandekager

Ultranemme hverdagspandekager af kun 2 ingredienser! De er luftige og søde, og uden mel og mælk. Det er så sunde, som den topping du vælger. Her serveret med frosthindbær, hampefrø og lidt agavesirup. 


Det skal du bruge:

  • To bananer
  • Et æg

Det gør du:

Enten bruger du blenderen/stavblenderen eller også moser du først bananerne i en skål og pisker ægger i. Pandekagerne steges på en pande i lidt fedtstof. Jeg bruger kokosolie, da det er stabilt ved høj stegetemperatur og du kan fint bruge kokosolie med smag. Jeg får ca 5-6 små pandekager, som jeg sagtens kan spise selv!

Det er da nemt ikke?

Vanedannende brownies

I dag er der jubilæum på felbyen. Dette er indlæg nummer 100 på bloggen!

Det har været en spændende tid for mig det sidste 1 1/2 år, hvor felbyen har eksisteret. Det er en fornøjelse, at få lov til at dele opskrifter og tanker om sundhed med jer. Jeg er så taknemmelig for, at I gider læse med og bliver glad når I tager jer tid til, at kommentere her på bloggen, på instagram eller på facebook. Jeg håber vitterlig, at det har rykket ved jeres hverdagssundhed eller at I bare engang imellem tænker over alternativer til industrielt forarbejdede fødevarer og får øjnene op for whole-foods og mere grønt. Mottoet er stadig, at det skal være nemt. Det håber jeg, at felbyen lever op til. Ellers hører jeg det gerne. I må også meget gerne skrive, hvis I savner noget på felbyen eller noget der skal gøres anderledes. I’m all ears.

I dag vil jeg dele min til dags dato bedste kageoplevelse med jer. Den er selvfølgelig fri for hvidt sukker, mælk og gluten. Må jeg introducere den vanedannende brownie!

Brownies, chokoladekageHvis du laver din egen mandelmælk, står du måske også tilbage med mandelpulp, som du ikke lige ved hvad man skal bruge til. Disse brownies laves med mandelpulp, som bliver tilovers når jeg laver min mandelmælk. Du kan også bruge anden nøddepulp eller du kan mele nødder og bruge i opskriften, hvis du ikke laver nøddemælk.

Kagen kan snyde enhver gluten- og sukkerspiser. Den indeholder dog hverken gluten, mælkeprodukter eller raffineret sukker. Til gengæld er den forbandet vanedannende. Jeg taler af erfaring. Det er en ond cirkel, man begynder på den dag, man laver den første brownie med mandelpulp. For hvad er bedre at nyde til en lun brownie end en kop frisk kold mandelmælk!

Jeg bruger en foodprocessor til denne opskrift, men du kan sagtens mixe den i hånden. Kagen bliver bedst, hvis du bruger æg, der har stuetemperatur og hvis mandelpulpen varmes med kokosolien inden det kommes i dejen. Kagen giver ca. 16 stykker af 5×5 cm.
Brownies, chokoladekage

Det skal du bruge:
4 store æg med stuetemperatur
200 gram kokospalmesukker (lidt mindre kan også gøre det har jeg erfaret)
1 spsk vanillepulver (ikke vanillesukker!)
1/2 tsk salt
110 gram koldpresset kokosolie
170 gram fugtig mandelpulp (eller anden nøddepulp)
90 gram kakaopulver – gerne en mørk af slagsen fx Valrhona 100% kakao
3 spsk kakaonibs eller hakkede nødder til pynt

Det gør du:
Tænd ovnen på 175 grader. Beklæd den kageform du ønsker at bruge med bagepapir.

Pisk æg, kokossukker, vanillepulver og salt sammen til en luftig masse ca 5 min.

I mellemtiden smeltes kokosolien over svag varme – det må ikke bruse eller ryge. Rør mandelpulpen i olien og rør sammen og lad det få lidt varme inden det tilsættes æggemassen ved lave omdrejninger. Tilsæt herefter kakaopulver og rør dejen sammen.

Hæld dejen i den beklædte form og drys kakaonibs eller hakkede nødder over. Bag i ovnen på midterste hylde i ca 20-25 min indtil kagen er mat på toppen, let hævet og dejen er fugtig i midten og ikke klisteret ved gaffel-testen.

Lad den køle. Skær stykkerne ud og gem i en lufttæt beholder uden for køleskabet i op til 3 dage.

Du finder med garanti snart dig selv i færd med at lave næste omgang mandelmælk…

brownies, chokoladekage

Knækbrød

Sprødt knasende knækbrød uden gluten. Det er nemt, smager godt og kan gemmes i flere dage, så man altid har lidt at hive frem til et mellemmåltid.

IMG_9447

Der findes mange variationer af knækbrød. Dette er glutenfrit og uden sukker. Og så er æggene også fjernet. I stedet bruger jeg chiafrø. Superfrøet, som er utrolig rigt på omega3 og som har den fantastiske evne, at det bliver til gele, hvis man rører dem op med vand. Gelen kan erstatte æg i mange retter – særligt bagværk. Men du kan sagtens bruge æg i stedet for chiafrø i din opskrift.

IMG_9444

IMG_9446

Det skal du bruge:
1 dl chiafrø
2 1/2 dl vand
1,5 spsk loppefrøskaller
2 dl sesam (eller blandet med hørfrø)
1,5 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner
1 tsk salt
Evt. krydderier fx timian, rosmarin eller fennikelfrø.

Det gør du:
Tænd ovnen på varmluft 150 grader.

Rør chiafrø sammen med 2 1/2 dl vand sammen. Lad det stå i ca. 10 minutter til det er blevet gele. Vend gelen med afmålte kerner, frø, salt og loppefrøskaller. Rør godt rundt og lad evt. hvile i 5 minutter.

Smør massen ud på en bagepapirbeklædt bageplade – det er nemmest at bruge en dejskraber. Jeg forskærer mine knækbrød inden bagning – så er de nemmere at brække ud i lige stykker efterfølgende.

Bag i ovnen i ca. 45 min. Lad køle helt ned før du pakker dem sammen.

Brug knækbrøddet naturel til madpakken eller server det, som her, med smør og hasselnøddecreme (nøddesmøret skal I nok få en opskrift på snart – den var overraskende god!). Jeg bruger knækbrødet både som morgenmad og eftermiddags- og aftensnack. IMG_9449

IMG_9451
IMG_9445Tip
Du kan også erstatte sesamfrø med hørfrø eller dele af det. Jeg har undladt at bruge hørfrø her – og vil også reducere brugen fremadrettet – da jeg er blevet opmærksom på, at hørfrø er en af de fødevarer med højst xenoøstrogen – planteøstrogen. Hvad det betyder kan du læse mere om i næste opslag.

OBS
Bruger du æg i stedet for chiafrø, skal knækbrødet bages færre minutter og vær opmærksom på, at det smuldrer mere.
 

Glutenfri french toast

Jeg er stor fan af morgenmad. Sådan virkelig stor fan! Specielt glæder jeg mig til morgenmad, når jeg har fri og tid til at tilberede noget særligt. Kæresten har det desværre ikke helt på samme måde, så tit bliver det en portion til mig selv.

Forleden – sikkert opstemt at julens søde konfekt – kom jeg i tanke om en gammel klassiker, som også er lidt til den søde side… nemlig french toast. Jeg spiste ofte french toast i mine meget gluten-holdige dage, men har ikke tænkt på det de sidste par år. Altså indtil i forgårs.

Frem kom fluks valnøddebrødet og et par æg. Nu skulle der eksperimenteres med glutenfri french toast. Til min fornøjelse blev det en stor succes. Og jeg er sikker på, at den jævnligt vil lande på mit weekend-morgenbord.

IMG_9408

Det skal du bruge:

4 skiver valnøddebrød

2 æg

2-3 spsk Kokosolie eller smør til stegning

Det gør du:

Pisk æggene godt sammen. Vend skiverne af valnøddebrødet i æggemassen og lad dem ligge og suge rigtig godt – gerne 15-30 min.

Varm en pande og smelt noget kokosolie. Steg brødet på begge sider til det er gyldent. Anret evt. med yacon-sirup (som er et nyt vidunder inden for sukkererstatning), agave sirup, bær eller andet sødt. Hvis du ligger inde med nogle skiver bacon er jeg sikker på, at det vil gøre sig godt til – særligt i morgen dagen efter nytårsaften.

Rigtig godt nytår. Jeg glæder mig til 2015 sammen med jer! 

Chokoladekugler

IMG_3264

Så blev det sørme 4. søndag i advent og kun 3 dage til jul. Derfor skal du her på faldrebet have en nem opskrift på julekonfekt. Selvom de nu også sagtens kan spise resten af året 🙂 Jeg bruger dem også som vært/værtinde-gave lagt i et fint glas med et rødt bånd om gør det sig rigtig godt til et julearrangement.

Julekonfektens base er tørrede figner. Jeg vil helst bruge figner fremfor dadler, da figner har et markant lavere GI på omkring 40 i modsætning til dadler, der ligger på hele 103! Læs mere om blodsukker og GI her.

IMG_3276

Det skal du bruge: (ca 20 stk)

200 g tørrede figner der er udblødt i vand (eller portvin) i en time

2 spsk kakao gerne rå

4 spsk kokosmel

1 spsk smeltet kakaosmør

2 spsk vand

100 g mørk chokolade til overtræk

Det gør du:

Si vandet fra fignerne og kom dem i blenderen sammen med resten af ingredienserne dog foruden chokoladen. Blend til du får en ensartet masse. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis den er for tør til at blende. Kakaosmøret er med til at dejen stivner lidt. Kom dejen på køl i en times tid, så den bliver nemmere at trille til kugler eller træstammer, hvis du ønske det.

Smelt 50g chokolade over et vandbad og hak de øvrige 50g fint. Fjern chokoladen fra varmen og smelt resten af chokoladen i den smeltede chokolade. Denne fremgangsmetode sikre at din chokolade stivner igen efter at have været smeltet og at den blive blank og ikke hvid.

Tag dine trillede kugler og dyp en efter en i chokoladen og lad dem tørre på et stykke bagepapir. Lav et par stykker og drys herefter med din ønskede topping. Jeg bruger fx mørk kakao, lys kakao, mandler, kokosmel eller rålakridspulver. Lad dem tørre ca 10-15 min og kom dem herefter i en lufttæt beholder og gerne på køl.

Rigtig god jul til jer alle sammen!

IMG_3258

Valnøddebrød uden gluten

DSCF3451

En god veninde fortalte mig forleden, at hendes søster havde bagt det mest vidunderlige valnøddebrød, som var glutenfrit. Det måtte jeg bare prøve! Jeg fandt et par opskrifter på nettet og har justeret dem lidt. Mums siger jeg bare.

 DSCF3446

Det skal du bruge:

4 dl hørfrø

2 spsk. loppefrøskaller eller fiberHusk

180 g valnødder

2 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
6 æg
150 g creme fraiche

1/2 dl olivenolie

 DSCF3442

Det gør du:

Mal hørfrø til mel – jeg bruger en gammel elektrisk kaffemaler. Bland de andre tørre ingredienser sammen, og hak valnødderne groft. Sigt evt. bagepulveret ned i de tørre ingredienser, så det ikke klumper. Pisk æg, creme fraiche og olie sammen og tilsæt de tørre ingredienser og valnødderne. Lad dejen samle sig i et par minutter.

Så er den klar til at samle til et brød på en bageplade. I ovnen med banditten i ca. 45 min (afhængig af din form på brødet) på 170 grader varmluft.

Nyd det med tandsmør, nutellanøddesmør eller brug det til dine håndmadder!