Vildtgryde til damerne


DSCF3353Fik serveret denne vildtgryde for et par gode veninder for et par weekender siden. Elsker gryde, men laver det for sjældent. Når jeg kommer hjem fra arbejde skal jeg bare have noget mad hurtigt og føler ikke jeg har tid til at koge gryde. Men uh denne gryde skulle måske lige være det der fik lavet om på det.

Vildtgryde er perfekt til efteråret – blødt, sødt og cremet. Vildtkød er oftest lidt mere tørt end andet kød, så kræver lidt mere fedt og sødt i tilberedningen. Og så kan man spise vildtkød med lidt bedre samvittighed end konventionelt produceret kød, da det belaster CO2-regnskabet mindre. Det handler helt basalt om, at konventionelt produceret kød lever af foder, som kræver mange ressourcer at producere (læs stor udledning af CO2).

Det skal du bruge:

500 g vildt kød. Jeg er så heldig at have en sej veninde, der går på jagt i Sverige. Og hun lå tilfældigvis inde med en god portion hjemmeskudt elg. Tak Frk Kyhl!

200 g bacon i tern

3 gulerødder

2 pastinakker

1 bakke svampe (kantareller, champigon eller blandet)

2 løg

2 fed hvidløg

2 1/2 dl piskefløde (vælg evt en laktosefri hvis du vil undgå mælkesukkeret)

2 dl bouillon (Jeg sprang over hvor gæret var lavest og tyede til den fabriksfremstillede)

Smør til bruning af løg og kød – en virkelig god klat! Eller to 😉

Salt og peber

Rosmarin, timian og laurbærblade

1 gl rød portvin

Det gør du:

Skær og hak alle ingredienserne i passende stykker.

Brun bacon.DSCF3336DSCF3338

Smelt smørret og brun løg, hvidløg og kød i en stor gryde. Tilsæt bouillon og lad simre i godt 1/2 time.

DSCF3339Tilsæt rodfrugter, svampe, fløde, portvin og krydderier og lad simre yderligere 15 min og smag til med salt og evt. en spsk god honning for at runde det af.

DSCF3341

Server med en god blomkålsmos.

DSCF3350

5 krydderier til den kolde tid

Brug endelig løs af disse 5 krydderier dagligt. De er med til at booste dit immunforsvar til bedre at stå imod influenza og forkølelser – og så kan de afhjælpe symptomerne, hvis uheldet allerede er ude.

  • Ingefær: Fremmer blodcirkulationen i kroppen, modvirker kvalme og virker anti-inflammatorisk.
  • Rosmarin: Virker svampedræbende og antiseptisk og er en antimicrobiel agent – dvs. slår væksten af microorganismer ned. Derudover rosmarin en antioxidant og er med til at stimulere blodcirkulationen.
  • Timian: Antimicrobial agent, modvirker infektion i de øvre og nedre luftveje og afhjælper slimdannelse i de øvre luftveje.
  • Salvie: Rig på essentielle olier, antioxidant, anti-inflammatorisk og afhjælper slimdannelse i de øvre luftveje.
  • Hvidløg: Anti-inflammatorisk og kan afhjælpe noget af ubehaget ved forkølelse, forkorte en forkølelse ved at styrke immunforsvaret og virker febernedsættende.

Hvis du har mod på en smoothie-opskrift med rosmarin, så kan du prøve denne fra årstiderne.

krydderurter

Vidste du forresten, at du kan holde de små irriterende fluer væk fra dine krydderurter ved at lægge et ½ fed hvidløg i bunden af urtepotten og så ellers undgå at overvande urterne.

Champignon- og bacontærte

Lækker tærte til en dag, hvor kødet ikke behøver at fylde så meget.

20131109-220530.jpg

Det skal du bruge:

En glutenfri tærtebund

4 æg

1/2 dl hampefrømælk/mandelmælk eller almindelig mælk

Salt

Olivenolie

300 g champignon

Hvidløg

Skalotteløg eller alm. løg

En pakke bacon

Frisk rosmarin og timian

Det gør du:

Følg opskriften for tærtebunden her. Steg bacon på panden og bræk i mindre stykker. Rens champignon og skær i mindre stykker. Vend på panden i olivenolie, hvidløg og skalotteløg. Du kan evt. tilsætte lidt hvidvin, hvis du har lyst. Lad en kvist rosmarin og timian simre med nogle minutter.

20131109-220346.jpg
Pisk æg med mælk og tilsæt lidt salt.

Fyld tærtebunden med champignon, bacon og æggemassen. Bag i ovnen i ca. 30 min ved 200 grader.

Bønnesalat – nem side dish

Skøn side dish, som er sund og smadder nem.

20131109-212810.jpg

Det skal du bruge:

1 stor håndfuld friske grønne bønner

1 fed hvidløg

2 spsk god olivenoile

Salt

Sådan gør du:

Kog eller damp bønner let. Der må stadig gerne være lidt bid i dem. Pres hviløget i olien og rør med lidt salt. Vend de lune bønner i dressingen og nyd som side dish til middag eller frokost. Du kan også riste nogle sesamfrø på panden og drysse på.

Hvidløgsolie

20131027-091940.jpg

Brug det til alt! Næsten…
Men det smager virkelig godt. Er meget meget nemt at lave og så er det sundt! (I moderate mængder forståes).

Jeg bruger det mest til italiensk inspirerede retter fx pizza eller spagetti (læs pizza uden mel og spagetti uden pasta).

Det skal du bruge:
1/2 dl god koldpresset olivenolie
2 fed hvidløg

Pres hvidløget i olien og rør rundt. Lad stå 10 min eller længere før brug.