Ingefærshots

I denne influenzatid er det værd at satse på ingefærshots. Jeg drikker et skud om morgen før morgenmaden og et omkring aftensmaden. Ingefær er en genial lille rod, der med sine anti-inflammatoriske evner booster dit helbred, giver pæn hud, fremmer fordøjelsen og det eneste, der virkelig virker mod forkølelse!

Her er 9 gode grunde til at krydre dit liv med ingefær:

  1. Er du en af dem der ikke føler dig sulten om morgen? Frisk ingefær før morgenmaden booster din sløve appetit og får sat gang i fordøjelsen.
  2. Ingefær forbedrer din krops evne til at optage næringsstoffer.
  3. Ingefær renser ud i kroppens små kanaler og hulrum fx dine bihuler.
  4. Ingefær dulmer kvalme og generne ved transportsyge.
  5. Ingefær reducerer mængden af prutter, du producerer.
  6. Kramper og ubehag ved menstruation kan lindres med frisk ingefær.
  7. De anti-inflammatoriske egenskaber i ingefær kan afhjælpe ledsmerter.
  8. Lav en god kop ingefærte for at lindre forkølelse og halsproblemer.
  9. Efter ayurvedisk tradition er ingefær et elskovsmiddel.

Lav din egen ingefærshots på få minutter:

ingefærshots, ingefær, gingerDet skal du bruge:
50 g ingefær
250 ml vand

Det gør du:
Op i blenderne med det hele og kør i ca. 1 minut. Hæld ingefærsaften gennem en lille sigte og på flaske.
Opbevar i køleskabet i op til 1 uge.

Tips
Gem evt. ingefærpulpen, som du får tilovers, efter du har siet saften. Det kan bruges i bagværk, thairetter eller linsegryde.

Har du brug for en ekstra stærk pick-me-up shot, så kommer du selvfølgelig bare mere ingefær i blenderen!

Reklamer

5 krydderier til den kolde tid

Brug endelig løs af disse 5 krydderier dagligt. De er med til at booste dit immunforsvar til bedre at stå imod influenza og forkølelser – og så kan de afhjælpe symptomerne, hvis uheldet allerede er ude.

  • Ingefær: Fremmer blodcirkulationen i kroppen, modvirker kvalme og virker anti-inflammatorisk.
  • Rosmarin: Virker svampedræbende og antiseptisk og er en antimicrobiel agent – dvs. slår væksten af microorganismer ned. Derudover rosmarin en antioxidant og er med til at stimulere blodcirkulationen.
  • Timian: Antimicrobial agent, modvirker infektion i de øvre og nedre luftveje og afhjælper slimdannelse i de øvre luftveje.
  • Salvie: Rig på essentielle olier, antioxidant, anti-inflammatorisk og afhjælper slimdannelse i de øvre luftveje.
  • Hvidløg: Anti-inflammatorisk og kan afhjælpe noget af ubehaget ved forkølelse, forkorte en forkølelse ved at styrke immunforsvaret og virker febernedsættende.

Hvis du har mod på en smoothie-opskrift med rosmarin, så kan du prøve denne fra årstiderne.

krydderurter

Vidste du forresten, at du kan holde de små irriterende fluer væk fra dine krydderurter ved at lægge et ½ fed hvidløg i bunden af urtepotten og så ellers undgå at overvande urterne.

C-vitamin booster

Et rigtig godt boost af c- og a- vitaminer for at modstå influenza og forkølelse. 20131109-235731.jpg

Det skal du bruge:
3 små gulerødder
1 appelsin
1/2 citron
Et stykke ingefær
1 spsk kokosolie
Vand

Det gør du:
Skær skrællen af appelsinen og citronen. Lad gerne den hvide hinde blive siddende – det giver ekstra fibre!
Kom alle ingredienserne i vitamixen og nyd.