Nemme pandekager

Ultranemme hverdagspandekager af kun 2 ingredienser! De er luftige og søde, og uden mel og mælk. Det er så sunde, som den topping du vælger. Her serveret med frosthindbær, hampefrø og lidt agavesirup. 


Det skal du bruge:

  • To bananer
  • Et æg

Det gør du:

Enten bruger du blenderen/stavblenderen eller også moser du først bananerne i en skål og pisker ægger i. Pandekagerne steges på en pande i lidt fedtstof. Jeg bruger kokosolie, da det er stabilt ved høj stegetemperatur og du kan fint bruge kokosolie med smag. Jeg får ca 5-6 små pandekager, som jeg sagtens kan spise selv!

Det er da nemt ikke?

Reklamer

Glutenfri french toast

Jeg er stor fan af morgenmad. Sådan virkelig stor fan! Specielt glæder jeg mig til morgenmad, når jeg har fri og tid til at tilberede noget særligt. Kæresten har det desværre ikke helt på samme måde, så tit bliver det en portion til mig selv.

Forleden – sikkert opstemt at julens søde konfekt – kom jeg i tanke om en gammel klassiker, som også er lidt til den søde side… nemlig french toast. Jeg spiste ofte french toast i mine meget gluten-holdige dage, men har ikke tænkt på det de sidste par år. Altså indtil i forgårs.

Frem kom fluks valnøddebrødet og et par æg. Nu skulle der eksperimenteres med glutenfri french toast. Til min fornøjelse blev det en stor succes. Og jeg er sikker på, at den jævnligt vil lande på mit weekend-morgenbord.

IMG_9408

Det skal du bruge:

4 skiver valnøddebrød

2 æg

2-3 spsk Kokosolie eller smør til stegning

Det gør du:

Pisk æggene godt sammen. Vend skiverne af valnøddebrødet i æggemassen og lad dem ligge og suge rigtig godt – gerne 15-30 min.

Varm en pande og smelt noget kokosolie. Steg brødet på begge sider til det er gyldent. Anret evt. med yacon-sirup (som er et nyt vidunder inden for sukkererstatning), agave sirup, bær eller andet sødt. Hvis du ligger inde med nogle skiver bacon er jeg sikker på, at det vil gøre sig godt til – særligt i morgen dagen efter nytårsaften.

Rigtig godt nytår. Jeg glæder mig til 2015 sammen med jer! 

Vildtgryde til damerne


DSCF3353Fik serveret denne vildtgryde for et par gode veninder for et par weekender siden. Elsker gryde, men laver det for sjældent. Når jeg kommer hjem fra arbejde skal jeg bare have noget mad hurtigt og føler ikke jeg har tid til at koge gryde. Men uh denne gryde skulle måske lige være det der fik lavet om på det.

Vildtgryde er perfekt til efteråret – blødt, sødt og cremet. Vildtkød er oftest lidt mere tørt end andet kød, så kræver lidt mere fedt og sødt i tilberedningen. Og så kan man spise vildtkød med lidt bedre samvittighed end konventionelt produceret kød, da det belaster CO2-regnskabet mindre. Det handler helt basalt om, at konventionelt produceret kød lever af foder, som kræver mange ressourcer at producere (læs stor udledning af CO2).

Det skal du bruge:

500 g vildt kød. Jeg er så heldig at have en sej veninde, der går på jagt i Sverige. Og hun lå tilfældigvis inde med en god portion hjemmeskudt elg. Tak Frk Kyhl!

200 g bacon i tern

3 gulerødder

2 pastinakker

1 bakke svampe (kantareller, champigon eller blandet)

2 løg

2 fed hvidløg

2 1/2 dl piskefløde (vælg evt en laktosefri hvis du vil undgå mælkesukkeret)

2 dl bouillon (Jeg sprang over hvor gæret var lavest og tyede til den fabriksfremstillede)

Smør til bruning af løg og kød – en virkelig god klat! Eller to 😉

Salt og peber

Rosmarin, timian og laurbærblade

1 gl rød portvin

Det gør du:

Skær og hak alle ingredienserne i passende stykker.

Brun bacon.DSCF3336DSCF3338

Smelt smørret og brun løg, hvidløg og kød i en stor gryde. Tilsæt bouillon og lad simre i godt 1/2 time.

DSCF3339Tilsæt rodfrugter, svampe, fløde, portvin og krydderier og lad simre yderligere 15 min og smag til med salt og evt. en spsk god honning for at runde det af.

DSCF3341

Server med en god blomkålsmos.

DSCF3350

Den søde, den lette, minien og den skummet

Jeg fik et spørgsmål fra en veninde i dag. Hun havde hørt to forskellige modstridende oplysninger om mængden af laktose i henholdvis sødmælk og skummetmælk. Men hvad er lige laktose og hvorfor er det relevant? Laktose er en sukkerart, der findes i mælk og mælkeprodukter i forskellig mængde – men dog findes i alt mælk fra dyr.

mælk

Der findes en del voksne verden over, som ikke kan tåle mælk. De lider af laktoseintolerance (ikke at forveksle med mælkeallergi, som er en reaktion på proteinerne i mælken). Lider du af laktoseintolerance er det fordi dit tarmsystem mangler det enzym (laktase), som er med til at forårsage spaltningen af laktosen til henholdsvis glukose og galaktose. Jeg lider ikke af laktoseintolerance, men undgår så vidt muligt mælkeprodukter alligevel fordi jeg simpelthen har det bedre uden. Jeg har ikke de samme problemer med stoppede bihuler og føler mig ikke oppustet på samme måde (noget af det skyldes selvfølgelig også at jeg ikke spiser hvedemel).

Men, tilbage til spørgsmålet. Det gik: er der forskel på mængden af laktose alt efter hvilke type mælk man står med? Og svaret er nej. Alle mælketyper (i hvertfald hvis man spørger Arla) har det samme indhold af laktose på 4,5 g pr 100g mælk. For ost er det noget andet. Der er nemlig lidt forskel på om det er smøreost eller lagrede oste. Lagrede oste anses for at være laktosefri fordi de har et indhold på under 0,01g.

http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/artikler/2012/0326135258.htm

Kilde:http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/artikler/2012/0326135258.htm

Men spørgsmålet er også interessant på en anden måde. Fordi sukker optages langsommere i kroppen, hvis du indtager fedt samtidig. Og derfor kunne man jo argumentere for, at jo federe din mælk er, jo langsommere vil du optage laktosen.

De syrnede mælkeprodukter har et lavere indhold af laktose end mælk, da særlige mælkesyrekulturer under fremstillingen nedbryder noget af laktosen. Nu er tabellen ovenfor ikke helt retvisende fordi lige netop Naturel yoghurt er den eneste undtagelse med et indhold på hele 4,7g laktose pr 100 g. Men både A38, ymer og creme fraiche har et lavere indhold end mælk og ligger mellem 3,1-3,7g pr 100g. 

Du kan se en næsten udførlig liste over laktoseindholdet i mælkeprodukter i Arlas e-bog. Og læste du ikke artiklen som jeg linkede til i sidste indlæg, så kan du med fordel læse den nu! Sandheden om  mælk.