Top 5 opskrifter på felbyen

Jeg har luret på statistikken for felbyen og kan se, at I tilsyneladende er ret glade for de søde indlæg på bloggen. Det kan jeg godt forstå. De fylder også meget hos mig.

Det mest populære indlæg er fra besøget på Greeneesminde – det økologiske gartneri. Dernæst er det indlæg, hvor I for en kort stund får tilbudt en samling fx Dittes Morgenmadsmissionen eller Umahros bonusmateriale. Endelig, er der en del aktivitet omkring oil-pulling, som en del af sundhedskategorien.

I dag skal det handle om mine 5 mest populære opskrifter – og ja, der er flest af de søde!

Nummer 1
Chokolademousse uden æg, mælk og sukker er en sikker vinder hos jer. Det er der ikke noget at sige til. Den er utrolig nem at lave, tager ingen tid og smager tilfredsstillende og fyldigt. Ja tak send mig til opskriften.Chokolademousse
Nummer 2
På andenpladsen kommer nem og forfriskende hindbær- og lakridsis. Den hittede mest hen over sommeren. Men jeg er sikker på at I nok skal kaste jer over den til sommer igen. Den må jeg bare prøve.

IMG_2456

Nummer 3
Endnu en is-dessert pryder på tredjepladsen. Det er chokoladeis uden mælk og sukker. Den er både cremet og mild og smager lidt af banan, så det skal man selvfølgelig kunne lide. Kan du lide chokoladeis, så se mere her.Chokoladeis

Nummer 4
Denne her overraskede mig meget. Det er rødbede-detoxeren, som for alvor har sat gang i jeres blendere. Den falder jo uden for kategorien i top 5 må man sige, og så har den tilmed en ret speciel smag for en detox-smoothie at være. Det glæder mig dog, at I har taget den til jer og det må betyde at I vil både det sunde og det søde. Beet-me-up Scottie!

Rødbede-detoxeren, rødbedeNummer 5
Den sundere version af den fabelagtige nutella er, med kun et par uger på bagen, strøget direkte ind på top 5 listen. Jeg er sikker på at den nok skal få et langt liv på top 5 listen fremover. Nutellaen smager godt og den kan spises med ro i sjælen, fordi du ved hvad der er i ingredienslisten. Og der er langt flere hasselnødder end de 20 nødder, der går til et almindeligt glas nutella. Send mig videre til den ultimativt sundere version af nutella.Nutella, nøddecreme, chokocreme

Næste indlæg bliver indlæg nummer 100 på felbyen! Det skal fejres. Jeg tænker noget med en sød, svampet brownie, som nok skal ryge ind på top 5 asap 🙂 God weekend til jer alle sammen.

Fabelagtig sund(ere) nutella / nødde-chokocreme

Nutella, nøddecreme, chokocremeJeg er Nutella-fan. Eller det vil sige, hvis det bare tilnærmelsesvis smager af chokolade, så er jeg solgt. Og det bliver ikke værre af, at man tilsætter ristede hasselnødder.

Men da jeg læste, at et glas Nutella kun indeholder 20 hele hasselnødder kunne jeg jo godt se, at det slet ikke er så sundt, som jeg ellers havde forsøgt at bilde mig selv ind. Bevares. Nutella påvirker godt nok kun dit glykæmiske indeks med 33, men helt ærligt, når der kun er 20 (20!!) hasselnødder i et glas, ja så må der være tilsat en masse andet for at få fyldt det ud. Og kan du gætte hvad hovedingrediensen i Nutella er? Du har sikkert svaret rigtigt – sukker!

Sugar, vegetable oil, hazelnuts (13%), cocoa powder (7.4%), non-fat milk solids, emulsifier (soy lecithin), flavour (vanillin)

Ingredienslisten for Nutella ser ud som angivet oven for. Du kan regne med, at når du læser en ingrediensliste, så er den listet efter den mængde, som ingrediensen indgår i produktet. Dvs. jo mere sukker, der er i produktet, jo længere fremme på ingredienslisten vil du finde det. Producenterne er ved lov forpligtet til at stykke deres ingrediensliste sådan sammen. Og heldigvis, for så kan du altid tjekke efter her, hvis du falder for markedsføringen på etikken. Det samme gælder i øvrigt for cremer og kosmetik.

For Nutellas vedkommende er hovedingrediensen altså sukker. Rafineret hvidt sukker. Dernæst vegetabilsk olie, som kan være alt fra solsikkekerneolie til vindruekerneolie – begge meget lave på de gode omegaer og med ringe værdi for kroppen. For visse personer kan “dårlig” olie give inflammation i kroppen og tilmed hudproblemer. Så for mig er Nutellas ingrediensliste altså ikke optimal.

Nåh, men nu til årsagen til at du læser dette: Sundere nutella! Behøver jeg at sige, at hovedingrediensen i denne opskrift er hasselnødder! Jep. Tjek ingredienslisten neden for og bedøm selv hvilken nutella/nødde-chokocreme du helst vil sætte tænderne i. Jeg er ikke et sekund i tvivl.

Jeg er glad for, at nettet flyder over med foodies, som glædeligt deler ud af deres opskrifter. Til denne opskrift har jeg fået inspiration Stinna, men har modificeret til mit behov og husholdning.

Nutella, nøddecreme, chokocreme

Det skal du bruge:
200g hasselnødder
60g god mørk chokolade (du kan køre ren 70% eller 85% eller blande)
1 dl kokosmælk
5 tørrede dadler
1 spsk kokosolie
¼ tsk salt

Det gør du:
Kom hasselnødderne på en bageplade og bag dem i ovnen, til de er gyldne. Ca. 150 grader i 10 min.

Mens hasselnødderne er varme, kommes de i vitamixen (eller foodprocessoren) med skræl og det hele. Blend nødderne til de er hakket til mel og samler sig. Tilsæt efter 1 spsk kokosolie og blend til det hele til en cremet nøddemasse.

Smelt chokoladen langsomt (den må ikke brænde på eller koge). Og i mens tilsætter du salt og dadler til nøddemassen og blender videre. Når massen er ensartet tilsætter du kokosmælk og den smeltede chokolade. Hvis du har en vitamix behøver du faktisk ikke at smelte chokoladen. Varmen fra omdrejningerne og nøddemassen smelter hurtigt chokoladen.

Juster efter din egen smag og tilsæt evt. flere dadler, chokolade eller salt.

Opbevar på rene glas i køleskabet i op til en uges tid. Men det holder nok ikke så længe…

Nutella, nøddecreme, chokocreme

Hjemmelavet nutella

IMG_1829

Jeg ved, at I er mange, der har ventet på dette indlæg om hjemmelavet nutella. Selv er jeg stor fan af chokolade i alle afskygninger og den smørbare variant er bestemt ingen undtagelse. Selvom den ægte vare smager fantastisk og faktisk ikke har et særligt højt glykæmisk index pga. det høje indhold af hasselnødder, så er der altså stadig sukker i. Derfor skifter jeg engang imellem den fabriksfremstillede ud med min egen køkkenfremstillede – og det er gode sager!

IMG_1824

Det skal du bruge (til ca. 2-3 dl) (OBS billedet ovenover er dobbeltportion):

150 gram nødder (gerne halvt/halvt mandler og hasselnødder)

50 gram mørk chokolade (jeg bruger 85% men du kan også bruge chokolade med mindre kakaoprocent – så er den bare ikke så sund :))

2 spsk kokosolie

3 spsk kokosmælk (gerne den tykke del)

1 spsk agavesirup

1 knivspids salt (kan udelades)

Et stk god blender – jeg bruger min elskede Vitamix.

Det gør du:

Rist nødderne på panden eller i ovnen og lad dem køle.

IMG_1825Blend dem til ønsket konsistens – jo grovere jo mere grynet bliver nutellaen.

IMG_1826

Smelt den mørke chokolade over vandbad

IMG_1827Kom alle ingredienserne i blenderen og blend løs. Du kan komme lidt mere kokosmælk i hvis den er for fast. Husk at den bliver lidt mere fast når den kommes på køl (hvor den i øvrigt skal opbevares).

IMG_1828

Og ja bollerne på det første billede er disse dog tilsat en håndfuld optøet spinat og 1/2 dl mandler – ekstra sunde!