Top 5 opskrifter på felbyen

Jeg har luret på statistikken for felbyen og kan se, at I tilsyneladende er ret glade for de søde indlæg på bloggen. Det kan jeg godt forstå. De fylder også meget hos mig.

Det mest populære indlæg er fra besøget på Greeneesminde – det økologiske gartneri. Dernæst er det indlæg, hvor I for en kort stund får tilbudt en samling fx Dittes Morgenmadsmissionen eller Umahros bonusmateriale. Endelig, er der en del aktivitet omkring oil-pulling, som en del af sundhedskategorien.

I dag skal det handle om mine 5 mest populære opskrifter – og ja, der er flest af de søde!

Nummer 1
Chokolademousse uden æg, mælk og sukker er en sikker vinder hos jer. Det er der ikke noget at sige til. Den er utrolig nem at lave, tager ingen tid og smager tilfredsstillende og fyldigt. Ja tak send mig til opskriften.Chokolademousse
Nummer 2
På andenpladsen kommer nem og forfriskende hindbær- og lakridsis. Den hittede mest hen over sommeren. Men jeg er sikker på at I nok skal kaste jer over den til sommer igen. Den må jeg bare prøve.

IMG_2456

Nummer 3
Endnu en is-dessert pryder på tredjepladsen. Det er chokoladeis uden mælk og sukker. Den er både cremet og mild og smager lidt af banan, så det skal man selvfølgelig kunne lide. Kan du lide chokoladeis, så se mere her.Chokoladeis

Nummer 4
Denne her overraskede mig meget. Det er rødbede-detoxeren, som for alvor har sat gang i jeres blendere. Den falder jo uden for kategorien i top 5 må man sige, og så har den tilmed en ret speciel smag for en detox-smoothie at være. Det glæder mig dog, at I har taget den til jer og det må betyde at I vil både det sunde og det søde. Beet-me-up Scottie!

Rødbede-detoxeren, rødbedeNummer 5
Den sundere version af den fabelagtige nutella er, med kun et par uger på bagen, strøget direkte ind på top 5 listen. Jeg er sikker på at den nok skal få et langt liv på top 5 listen fremover. Nutellaen smager godt og den kan spises med ro i sjælen, fordi du ved hvad der er i ingredienslisten. Og der er langt flere hasselnødder end de 20 nødder, der går til et almindeligt glas nutella. Send mig videre til den ultimativt sundere version af nutella.Nutella, nøddecreme, chokocreme

Næste indlæg bliver indlæg nummer 100 på felbyen! Det skal fejres. Jeg tænker noget med en sød, svampet brownie, som nok skal ryge ind på top 5 asap 🙂 God weekend til jer alle sammen.

Rødbede-detoxeren

Jeg hører det mange steder: variation i kosten er det bedste du kan gøre for at leve sundt.

DSCF3259Som du måske ved, er jeg normalt tilhænger af rutiner (det gør bare livet lidt nemmere for mig) men lige præcis når det gælder kosten, kan det godt betale sig at træde ud af de vante rammer – ofte! Kroppen er en snedig rad, der husker, hvad du putter i den og hviler på laurbærerne, hvis du fodrer den med det samme dag ind og dag ud.

Derfor måtte jeg også hive mig selv ud af den grønne morgensmoothie-fælde jeg var røget i. Og tiden var moden til at rejse ud “Where No Man Has Ever Gone Before” – jeg taler om rødbeder.

Mange har brugt rå rødbeder før mig, men ikke i det kvantum og fordelingsforhold jeg havde tænkt. Min rødbedesmoothie skulle gerne bestå mestendels af – ja rødbeder.

Rødbede er nemlig en fantatisk rod. Den indeholder ikke kun store mængder mineraler og vitaminer (særligt jern, C og B6vitamin), men er også en naturlig detoxer, der hjælper din lever med at rense kroppen for affaldsstoffer. Jeg er fornøjet over at finde den på frys blandt Änglamarks produkter. Det gør livet lidt nemmere ikke at skulle skrælle rødbeder selv…

DSCF3258

Jeg kom op med denne bandit, som er et godt alternativ til den grønne morgensmoothie, fordi den stadig indeholder citron.

Det skal du bruge:

1 lille citron (skrællet, men lad gerne den hvide hinde blive siddende – den indeholder fibre)

1 lille håndfuld frosne jordbær

1 stor håndfuld frosne rødbeder (ca. 150 g)

Vand i den mængde du ønsker

Frisk basilikum ca. 2 stængler (men smag til efter behov) Basilikum er uundværlig, da den er med til at tage rødbedens kraftige jordsmag. Men prøv dig evt. frem med andre krydderurter.

DSCF3264

Det gør du:

I Vitamixen med det hele og blend! Nyd kold, frisk og varieret 😉

 

Detox smoothie

Detox smoothieGod til dagen-derpå eller som en daglig eftermiddagssmoothie til at detoxe din lever for affaldsstoffer.

Det skal du bruge:

  • Lille rødbede vasket og enderne skåret af
  • Halv citron uden skræl (lad dog gerne det hvide sidde på da det indeholder mange fibre)
  • Halvt æble med kerne og det hele (hvis du har en god blender) Se hvad jeg anbefaler her
  • En stang selleri
  • En kvart agurk
  • Lille håndfuld spinat
  • En stor håndfuld persille
  • Vand til ønsket konsitens

Blend det hele og nyd.