Værd at vide om avocado

Avocado er efterhånden blevet en almindelig fødevare i mange danske køkkener. Ikke kun som input til den klassiske rejesalat eller guacamolen, men også til dit morgenæg, i desserter og supper.

DSCF3234

Men hvad du måske ikke vidste om din avocado er, at:

  • Den er et bær og kommer fra et ca. 20 m. højt træ, der har sine rødder i Mellem- og Sydamerika.
  • Avocado kan være med til at sænke dit kolesteroltal (pga. højt indhold af oliesyre) og selve frugten er kolesterolfri
  • Kan medvirke til at regulere dit blodtryk (særligt pga. kalium) og beskytte mod hjertesygdomme og slagtilfælde
  • Den indholder næsten 20 vitaminer og mineraler inkl. vitamin C og E, kalium og folat samt kostfibre
  • Avocado agerer som en “nærings-booster” ved at kroppen kan absorbere mere fedtopløselige næringsstoffer som vitamin A, D, E, and K.
  • Er rig på fedt. Den gode enkelt- og fler-umættede slags, som er hjertesund
  • Og at du kan modne din avocado i løbet af et par dage ved at lægge den uden for køleskabet sammen med citrusfrugter, banan eller andet frugt – det fremskynder modningsprocessen
  • Den er perfekt som madpakke, da den lige som bananen ligger i egen indpakning (husk dog kniv og ske)
  • Brug en moden avocado som maske til håret eller ansigtet – det bliver baby-blødt

IMG_9639Spiser du avocado og hvad bruger du dem til?

Frisk grøn smoothie – endnu en…

Jeg er inde i en periode, hvor min mad ikke kan blive frisk nok (læs syrlig). Det gælder for min aftensnack, men særligt for min morgenmad. Jeg har i ugevis levet på denne grønne sag med små variationer dog. Den minder lidt om få-din-bladgrønt-smoothie, som jeg tidligere har præsenteret jer for. Men denne er langt mere… jaaa frisk 🙂 så den er klart min favorit lige nu.IMG_2490[1]

Det skal du bruge (bliver til ca. 1,2 liter):

  • 3-4 kugler frossen spinat (spinat er vidunder-grøntsagen. Den er rig på B2-, B3-, C- og E-vitamin, folat, kalcium, zink, magnesium og fibre. Spinat bidrager til at bekæmpe cancerceller i bl.a. mave/tarm, livmoderhals, bryst og lungevævet. Og beskytter mod hjertesygdomme)
  • 1 citron (behøver jeg at sige det: C-vitamin! som styrker kroppens immunforsvar og værner mod virus og bakterier. Lad gerne noget af skrællen blive siddende, da olien i skrællen hjælper din lever med at detoxe ekstra godt. OBS brug kun økologiske og ikke-overfladebehandlede citroner)
  • 1 lille romaine salat eller 1/2 stort (bladgrønt indeholder letoptagelige basedannende mineraler: calcium, magnesium, jern m.fl.)
  • 1/2 fennikel eller 2 stængler bladselleri (fennikel er rig på A- og C-vitaminer samt folinsyre, jern og zink, bladselleri A, B, og C-vitamin og af mineraler kalium og fosfor)
  • 15 cm agurk (H2O, H2O, H2O og så skulle agurk være god for fordøjelsen,vanddrivende, fedtnedbrydende og med til at forebygge nyre-galdesten. Brug gerne stilken hvis den er på og lad for guds skyld være med at skrælle agurken inden. Lige som gulerødder og æbler sidder det meste af det gode i skrællen.)
  • 2 spsk afskallede/eller hele hampefrø (frøene er meget næringsrige og har et højt proteinindhold)
  • 2 spsk chiafrø (rig på omega 3 og fibre)
  • 2 spsk hørfrøolie/kokosolie eller andet sundt fedt fx 1 avokado (fedtsyrer er nødvendige for at kroppen kan fungere normalt. Hørfrøolien har et godt forhold mellem omega 3 og omega 6)
  • 1 spsk hybenkernepulver (meget rig på c-vitamin og fibre)
  • 400 ml vand eller anden væske du synes er godt fx en kop kold grøn te. Du kan variere mængden alt efter om du er til en fyldig eller mere vandet smoothie – jeg er mest til det sidste særligt når det skal fungere som morgenmad.

Hørfrøolie og chia

Det gør du:

Vask dine grøntsager og put det hele i vitamixen og giv den max gas i 1 – 1 1/2 minut. Nyd smoothien med det samme eller gem en rest til formiddagssnack. Jeg gemmer et glas i køleren til kæresten og drikker ellers resten selv ved siden af et kogt æg. Sådan er min morgenmad for tiden.

ABC om kosttilskud

Der har været og er stadig stor debat om hvorvidt kosttilskud er nødvendige. Om det er godt for dig eller måske direkte skadeligt. Personligt tager jeg selv en række kosttilskud. Nogle for huden, andre for fordøjelsen (de to hænger oftest sammen) og nogle igen for energi eller fertilitet. Det skal være helt op til dig, hvad du gør. Hvis du er i tvivl, så tal med din læge eller spørg på apoteket.

Jeg har listet en række af de kosttilskud, som jeg benytter mig af – nogle hele tiden andre i perioder.

  • Vitaminpille – for at opnå en all round dækning. Jeg bruger mærket Omnimin Pure.
  • Kalk – kalk er særlig vigtig, hvis du ikke spiser mælkeprodukter.
  • Zink – er en del af mindst 200 af kroppens enzymer. Enzymerne er vigtige for omsætningen af fedt, protein og kulhydrat. Zink er også vigtig for vækst, immunforsvar, smagssansen og for at vedligeholde celler og indvirker positivt på mænds sædtal og kvalitet. Sidst er zink også vigtigt for sårheling.
  • Magnesium – holder maven og fordøjelsen i gang. Brug en let opløselig form som fx Magnesium Citrat fra Soleray.
  • B-vitamin – er vigtige for nervesystem, hud, hår, lever og kredsløb. B-vitamin er særlig vigtigt at få indenbords, hvis du døjer med uren hud.
  • Selen – er et mineral. Det kan virke som en antioxidant og være med til at beskytte cellerne mod at blive ødelagte. Selen er også vigtigt for immunsystemet.
  • E-vitamin – er et antioxidant, som er vigtigt for immunforsvaret og for funktionen af nerver.
  • Omnivital – et urteblandingsprodukt, der giver energi og modvirker stress.
  • D-vitamin – er faktisk et hormon fordi kroppen selv kan danne det. Mange danskere har underskud af d-vitamin. Underskud kan medføre svage muskler og knogler. Jeg bruger mærket D-pearl.
  • Svovl/ MSM – øger udskillelsen af giftstoffer i kroppen. Tages sammen med måltid og c-vitamin. Kan også bruges i udrensningsperiode. Sammen glykosamin siges det at have indvirkning på slidgigt.
  • Grapenol – vindruekerneekstrakt skulle være et stærkt antioxidant som modvirker ældning
  • Imeeden – dagligt tilskud for kvinders hud fås til forskellige aldersgrupper. Alternativt bruger jeg PureSkin fra beyondwishes.
  • Gotu kola – øger blodgennemstrømningen og hukommelsen.
  • Kisel pulver (silicium) – er godt for dannelse af bindevæv, styrker hud, hår og negle. Binder vand og giver derved huden spændstighed.  Kisel er også godt for fordøjelsen og binder giftstoffer og transporterer dem ud af kroppen. 2 spsk om dagen rørt ud i vand (1 morgen 1 aften) eller bruges som udrensning af kroppen i en periode.
  • Bidro Royal Gel i ampuller – giver energi og nogle studier fra USA peger på, at det tilmed kan øge fertiliteten. Royal Gel er bidronninge- og bilarveføde, som skal gøre larverne til sunde stærke bier og dronningen fertil. Kan også hjælpe kvinder med håndtering af symptomer forbundet med overgangsalderen, såsom hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet.